Jeg kan virkelig ikke forstå døden, altså som i virkelig ikke?
Jeg kan ikke fatte at man bare er væk.
Man dør og bliver enten begravet eller brændt.
Men hvad sker der så med en? altså, nogle tror man bliver til et dyr, bliver genfødt, bliver en stjerne, kommer i himlen, paradis, helvede og andre tror at man bare er væk.
Jeg ved egentlig ikke rigtig hvad jeg tror på, men at man bare er væk håber jeg altså ikke.
Og når man så først er død bliver man jo hurtigt glemt igen, man bliver selfølgelig husket af børn, børnebørn, venner eller hvad man nu har af mennesker omkring sig, men hvad så når de dør? Så er der jo ikke nogle til at fortælle om en, om hvordan man var og minder om en osv. Så har folk bare et par gamle billeder at kigge på og kan kun gætte sig til hvem man er. Når man nu dør, så fortsætter verden omkring os jo også bare som om der ikke var sket noget.
Altså når jeg dør vil jeg da ikke glemmes? Jeg vil da huskes. Ikke bare af familie og venner men også af "verden". Nu tænker alle jo, fuck det vildt alt det teknologi vi har, og vi kan bare alt nu. Men om måske 300 år (hvis verden ikke er gået under Haha) så vil vi tænke ej fuck HAHAHAHA de har en computer SØDT vi har skuda Flyvende cykler og robot tjenere. Det er vildt at tænke på at for 50 år siden var der ikke computere, så prøv lige at tænke på hvad man kan om 100 år. Men der er man jo død, så det finder man aldrig ud af.
Men ja jeg kan virkelig ikke forstå det.
Vi bliver født, går i skole, får et job får måske en familie og kommer på plejehjem og dør så. Altså vi bliver sku kun 100 år og rigtig mange bliver kun omkring 80-90 år. Og hvis alle nu blev 100, så havde jeg allerede levet over en 10 del af mit liv. Man må sku leve livet, man kan risikere at dø imorgen. LEV LIVET mennesker. argh ej der må altså være et eller andet derude, ens "sjæl" Må der sku da ske et eller andet med?
Nå men nu må jeg nok stoppe haha
- Sofie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar